Kære forældre. Den her folder er til Jer. Den er lavet i et samarbejde mellem personalet på Sølund og forældrene i et håb om, at den gør livet lidt nemmere for både børn og voksne i Sølund. Den er fuld af spørgsmål, som forældre har stillet – og svar, som vi har givet.

Vi håber, at I vil læse den, og at den både gør jer klogere og måske giver jer lyst til at diskutere, hvordan Sølund fungerer. 

Kærlig hilsen

Forældrerådet og personalegruppen

 

Vuggestueforældre

Overgang

● Hvordan ruster jeg bedst mit barn til overgangen fra hjem til vuggestue?

a. Hvad forventer personalet?

Vi forventer, at I som forældre har afsat en til to ugers tid til indkøring, hvor en af jer bliver i institutionen sammen med jeres barn i de første par dage og derefter er fuldt til rådighed i den første uge. I er velkomne til at være der begge to den første dag, men derefter er det mest hensigtsmæssigt for resten af børnegruppen, hvis I er der en ad gangen. I den første uge vil I få informationer og indsigt i, hvordan vores institution fungerer, og vi vil få kendskab til jer og jeres barn. I den første uge er det bedst, at I først kommer efter kl. 9, så en af de medarbejdere, der er tilknyttet jeres barn er mødt.

I barnets anden uge er det en fordel, hvis en af jer eller en anden person knyttet til jeres barn f.eks. et familiemedlem kan være backup, så vi let kan tilkalde nogen, hvis jeres barn har brug for det.

Det kan være en god ide at give barnet mulighed for at få en blid start med nogle korte dage i anden uge. Indkøringsforløb og forældres vilkår herfor er forskellige fra familie til familie, og det er vi vant til i samarbejde med jer forældre at få det bedste ud af.

Unødvendige fridage bør undgås i den første tid, så barnet kan opnå en fornemmelse af kontinuitet.

Det praktiske forløb af indkøringen (første aflevering, første middagslur m. m.) aftales fra dag til dag ud fra barnets parathed.

Er I utrygge ved noget i forbindelse med indkøringen eller synes I det er svært at give slip på jeres barn, er det vigtigt, at I åbent giver udtryk for det, så vi kan hjælpes ad med at få indkøringen til at forløbe på den bedste måde for jer og jeres barn. Det vil oftest være betydeligt sværere for barnet at skulle afleveres, hvis det kan mærke, at I er utrygge og uafklarede med at aflevere barnet.

Det vigtigste i indkøringen er, at der opbygges og opleves gensidig tillid og tryghed fra starten, og at I altid spørger, hvis der er noget, I er i tvivl om eller bekymrede over.

I indkøringsperioden holder vi en modtagelsessamtale med jer – begge forældre – for at få et kendskab til forhold omkring jeres barn og jer som familie og afstemme forventninger til start i Sølund. I vil forud samtalen modtage en invitation og et forberedelsesskema med en række spørgsmål, som vi forventer at I har drøftes på forhånd. Dette vil I få tilsendt via mail.

b. Hvad skal børnene kunne?

Det er meget forskelligt, hvad små børn kan, når de starter i vuggestue. Vi tager afsæt i barnets individuelle udviklingsniveau og behov. Børnene kan få mad, når de er sultne og sove, når de er trætte. De skal ikke være rettet ind i en særlig rutine eller have lært særlige færdigheder, inden de starter. Kan de f.eks. ikke holde koppen selv, spise med ske eller gå, lærer de det hurtigt ved at øve sig – og disse vigtige milepæle i hvert enkelt barns udvikling er det vi bruger tid på.

c. Hvordan afleverer man sit barn på en god måde?

Hvis barnet kan gå, er det altid en god ide at lade barnet gå ind i institutionen selv. Så bestemmer barnet selv tempoet og får selv noget indflydelse på måden at ankomme på. I indkøringsperioden er det naturligt at aflevere på skødet af en voksen, så det for barnet opleves trygt at blive afleveret. Senere når barnet er blevet mere fortroligt med at være i institutionen, kan aflevering fx ske omkring et bord, hvor der foregår noget hyggeligt sammen med en gruppe børn og en voksen.

Vi vil gerne skabe rammer, der gør, at børnene lærer sig selv og deres følelser at kende. Det betyder, at de skal mødes der, hvor de er og opleve, at det er i orden, at de giver udtryk for, hvordan de har det.

For det meste går afleveringen godt, men ind i mellem bliver børn kede af det. Det er helt naturligt og almindeligt.

Det vigtige for os i den situation er, at vi i samarbejde tager hånd om det og prøver at skabe en rar stemning, hvor der er plads til børnene. Det må ikke blive sværere for barnet, fordi man trækker afskeden ud. Vi hiver ikke jeres barn ud af hænderne på jer, men står til rådighed og hjælper med at få sagt farvel. Sammen holder vi øje med, hvornår barnets ”vindue er åbent” dvs. om og hvornår barnet selv viser tegn på at være klar til at sige farvel.

Det er vigtigt, at man som forældre er tydelig omkring, hvornår man går, og at man altid siger farvel - også selvom barnet bliver ked af det. Det er vigtigt at gennemføre afskeden, når den er påbegyndt, så der ikke skabes forvirring hos barnet.                   

I er altid velkomne til at ringe, og høre, hvordan det går, hvis afskeden har været oplevet lidt for svær.

d. Hvordan afhenter man sit barn på en god måde?

Det kan være meget forskelligt, hvordan man afhenter sit barn på en god måde. I vil opleve, at afhentninger - ligesom afleveringer - kan ændre sig mange gange i løbet af barnets tid i institutionen.

Som udgangspunkt er det altid en god ide at gøre op med sig selv, inden man kommer ind i institutionen, om man har god tid til afhentning eller gerne vil have sit barn hurtigt med ud af døren. Derudover er det godt både at have blik for, hvad barnet er optaget af, når man ankommer, så man kan møde det, der hvor det er og dernæst at være tydelig i sine signaler, når man gerne vil hjem.

Det er helt naturligt - og almindeligt, at barnet kan reagere med træthed og modstand efter en lang dag, og det er derfor bedst for barnet, at det er jer, der beslutter, hvornår I skal af sted og ikke stiller for mange valgmuligheder op. På dette tidspunkt af dagen har det lille barn særligt brug for tydelighed og typisk brug for ekstra omsorg f. eks. en sut og hjælp til det tøj, det godt selv kan tage på.

Hvis I havner i en konflikt med barnet, hjælper vi jer gerne med at komme ud af døren. Ofte kan det hjælpe både barnet og jer forældre at komme lige uden for døren, da en optrappet konflikt tiltrækker meget opmærksomhed og ikke er en rar situation at stå i for hverken barnet, søskende eller jer forældre. Vi respekterer, at I ønsker at klare konflikter selv, men vil gerne påpege, at det helt i orden at bede om hjælp. Vi tilbyder selv vores hjælp, hvis vi skønner det vil være godt for jer og jeres barn.

Vi vil gerne have, at vi i samarbejde med jer forældre lærer børnene, at vi er solidariske med hinanden. Derfor appellerer vi til jer forældre om at vise fælles ansvarlighed og hjælpe jeres barn – særligt børnehavebarn - med at rydde op efter sig, inden I tager hjem.

Hverdagen

● Hvordan ser en typisk dag i vuggestue ud?

Når institutionen åbner starter dagen fælles i vuggestuen. Frem til ca. klokken 8 kan jeres barn få morgenmad i institutionen. Hvis barnet ikke har spist hjemmefra, bedes I selv gøre opmærksomme på det. Omkring klokken 8 åbnes børnehavefløjen.

Ved 8.30-tiden kan alle vuggestuens rum åbnes, og legepladsen kan som regel tages i brug kl 9.30 efter formiddagsmaden. Huset åbnes i øvrigt op i takt med at personalet møder ind.

I vuggestuen er børnene inddelt i tre aldersopdelte grupper, som er knyttet til hver sin base. Børnene kan bevæge sig frit i hele vuggestuen og Storebasen kan også gå på besøg i børnehaven, dog kun hvis det er hensigtsmæssigt for barnet og i forhold til de aktiviteter, der foregår i børnehaven. Ved 9-tiden får børnene brød og lidt frugt, så de har energi til formiddagens aktiviteter.

Formiddagen går med aktiviteter inde og ude, evt. ture i de nære omgivelser. Vi prioriterer, at børnene opdeles i mindre grupper, så vi kan bevare nærheden til det enkelte barn i børnegruppen og tage hensyn til og udgangspunkt i børnenes egne initiativer.

Vuggestuen er indrettet med funktionsopdelte rum, så børnene ved, i hvilke rum de kan lave hvilke aktiviteter. Det meste legetøj er tilgængeligt, så de selv kan tage det frem. Dagligdagens aktiviteter foregår på kryds og tværs af baserne.

I løbet af dagen foregår der en vekselvirkning mellem planlagte og spontane voksenstyrede aktiviteter og leg samt aktiviteter og samvær blandt børnene på børnenes egne initiativer.

Dagligdagen i vuggestuen består i høj grad af nærvær og samvær - også omkring de dagligdags rutiner.

Børnene spiser frokost omkring kl. 11 og som udgangspunkt altid på deres egen base.

Vi prioriterer at bruge tid på, at børnene kan øve sig i at blive bedre til selv at mestre færdigheder såsom at spise selv, være med til at dække bord, tage tøj af og på.

Imellem 11.30 og 12.30 er det putte-tid., hvor børnene inddrages og støttes i at klæde sig af, hente ble, gå på toilettet. De yngste børn sover udendørs i krybber og barnevogn, de større sover på senge indenfor.

Om eftermiddagen spiser børnene eftermiddagsmad efterhånden som de kommer op efter middagsluren. De hjælpes i tøjet og herefter er der plads til leg og aktiviteter inde og oftest også ude på legepladsen.

Efter klokken 16 er der få voksne tilbage i vuggestuen, så kun få rum vil være åbne.

Personalets opmærksomhed skal her være særligt rettet imod de børn, der er tilbage, så det er ikke altid muligt for personalet at tale med jer på dette tidspunkt.

Der vil være muligt kort at få at vide, hvordan barnets dag har været – og særligt hvis der er sket noget der er vigtigt at formidle.

Ved 16.30-tiden samles vuggestuen og børnehaven i en af fløjene afhængigt af, hvad der er hensigtsmæssigt den pågældende dag.

Børnehaveforældre

Overgang

a. Skal mit barn have smidt bleen?

Nej, ikke nødvendigvis, men det er en god ide, at følge op på barnets eget initiativ og lyst til at gå på potte eller toilet. Omkring skiftet til børnehave er det en god ide, at introducere barnet til at komme på toilettet i forbindelse med dagligdagens rutiner f.eks. i forbindelse med eventuel middagslur.

b. Holder børnene op med at sove til middag?

For det meste gør de, men de kan godt blive ved med at sove til middag i institutionen, hvis de har behov for det. Nogle børn har brug for at sove til middag eller hvile i den første tid i børnehaven, da der er mange nye omvæltninger. Børnene sover til middag sammen med vuggestuebørnene, når de er hjemme i byen. I udflytteren er det også muligt for barnet at sove til middag, men mange af børnene skifter hurtigt den egentlige middagslur ud med at sove på vej hjem i bussen. Vi vil gerne samarbejde med jer om søvn og middagslur, men vi kan ikke holde barnet vågent hele busturen hjem.

c. Hvad med tøj og støvler?

Børnene kan gøre mange ting selv, og det er fint at lade dem øve sig. Vi støtter op om, at de selv tager tøjet af og på og i det hele taget gør det, de godt selv kan. Det er fint, hvis I gør det samme. Efter en lang dag er det dog ikke det mest hensigtsmæssige tidspunkt at stille krav om, at de skal gøre alt selv. Så det er helt i orden, at I hjælper dem, hvis de er trætte.

Hverdagen

•  Hvordan ser en typisk dag i børnehaven ud?

Dagen i institutionen starter fælles med vuggestuen og her kan jeres barn få morgenmad frem til klokken 8.

Efter klokken 8 modtages jeres barn i børnehavefløjen, hvor rummene bliver åbnet efterhånden som personalet møder.

Klokken 8.15 gør børnegruppen, som skal i udflytteren sig klar og går ud til bussen. Bussen kører kl. 8.30 – præcis - og barnet kan ikke afleveres inde i institutionen herefter i barnets udflytterperioder. Barnet kan dog altid være i institutionen før og efter dagen i udflytteren.

Ved 9-tiden kan alle rum i børnehaven åbnes, og legepladsen kan som regel tages i brug 9.30.

Børnehavebørnene bruger både deres egne funktionsinddelte rum, men også resten af institutionens rum. De må gerne komme i vuggestuen, dog på vuggestuebørnenes præmisser og når det er hensigtsmæssigt. Børnehavebørnene bruger særligt vuggestuen i middagsstunden, hvor vuggestuebørnene sover.

I løbet af dagen foregår der en vekselvirkning mellem planlagte og spontane voksenstyrede aktiviteter og aktivitet/leg og samvær med hinanden indbyrdes på børnenes egne initiativer.

Børnehavelivet består således af et væld af relationer, leg og samvær, aktiviteter og leg inde og ude. Der er også ture ud af huset primært til legepladser og natur i nærmiljøet men også til natur- og kulturtilbud.

Ture ud af huset og aktiviteter hjemme i institutionen starter tidligst kl. 9.30.

Børnene spiser frokost omkring kl. 11.30 afhængigt af hvad der foregår i og uden for huset. Børnene spiser frokost i 3 grupper, så der skabes forudsætninger for at måltidet er en rar stund med plads til samtale med børnene.

Børnehaven er indrettet med funktionsopdelte rum, så det er tydeligt for børnene, hvilke lege og aktiviteter, der kan foregår hvor.

I værkstedet laves der forskellige kreative aktiviteter både som åbent værksted og særlige projekter i mindre grupper og for de kommende skolebørn. Værkstedet er desuden også rum for stille aktiviteter som fx spil, konstruktion med magneter og små legoklodser. Det foregår særligt på de ældste børns præmisser her.

Motoriske aktiviteter, men også samling og afslapning foregår i bevægelsesrummet.

Om eftermiddagen – ligesom om formiddagen - spiser børnene eftermiddagsmad i alrummet, så børnenes aktiviteter og leg på baserne ikke afbrydes. Måltidet foregår løbende henover en times tid, hvor børnene spiser på skift. Disse måltider har mere karakter af et tilbud – en åben cafe – hvor de der har behov kan få en bid brød og frugt.

Efter klokken 16 er der få voksne tilbage i fløjen og nogle rum vil være lukket af.

Ved 16.30-tiden samles vuggestuen og børnehaven i en af fløjene afhængigt af hvad der er hensigtsmæssigt den pågældende dag.

 

Fælles punkter

Forældresamarbejde

● Hvordan er forældresamarbejdet?

Vi oplever at have et godt forældresamarbejde.

Vi lægger vægt på dialogen, hvor vi ansigt til ansigt kan snakke om, hvordan det går med jeres barn Spørg altid, hvis der er noget I er i tvivl om, er nysgerrige på eller undrer jer over. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. Det kan selvfølgelig være, at vi har travlt og ikke lige har tid, men så finder vi tid til en snak på et andet tidspunkt.

a. Hvordan får jeg informationer om hvad der sker i institutionen?

I et åbent hus som vores med aktiviteter, leg og samvær på kryds og tværs er det ikke muligt hver dag at skrive ned, hvad hvert barn har været optaget af, har oplevet, leget eller lært.

I vuggestuen giver vi dog gerne nogle ord med på vejen i løbet af ugen, så I kan hjælpe jeres barn med at samtale om, hvad det har oplevet.

I børnehaven lader vi i højere grad børnenes egen stemme komme til udtryk med, hvad de ønsker at berette om.

Det er ikke nødvendigvis det, vi voksne retter fokus mod, som barnet ønsker at fortælle, men vi hjælper - ligesom i vuggestuen - gerne de børn, der viser initiativ til, men som endnu ikke selv formår, at fortælle, hvad de har oplevet.

Vi tilstræber så ofte som muligt via billeder at få synliggjort de aktiviteter som foregår. Dog vægter vi nærværet i situationen på en tur eller under en aktivitet højere end dokumentationen af den.

I indkøringsperioden har vi en tæt kontakt med jer forældre, og vi prioriterer, at vi lærer jeres barn og jer at kende. Dette danner grundlag for et fortsat tæt samarbejde om jeres barn gennem dets vuggestuetid, hvor det er oftest er muligt at få talt sammen i hverdagen.

I børnehaven kan det være sværere at nå den samme forældrekontakt i det daglige, da der er flere børn, og børnene er til stede med deres ører på en anden måde.

Vi har i institutionen 3 fastlagte samtaler:

• en modtagelsessamtale ved barnets start i institutionen
• en overgangssamtale ca. et halvt år før overgang til børnehaven, hvor der tales om hvad barnet skal støttes i hjemme og i institutionen for at være klar til børnehavelivet
• en samtale et år før skolestart i forbindelse med indskrivning i skole og fritidshjem. Her tales om jeres barns parathed i forhold til denne overgang.

 

Praktiske oplysninger, årlige arrangementer, lukkedage, mødedatoer samt info om pædagogik mm. findes på hjemmesiden

Der informeres løbende igennem året fra ledelsen om, hvad der er sket og vil ske i huset i forhold til forandringer, arrangementer, møder mm.

b. Hvad hvis jeg eller I bliver bekymret for mit barn?

Oplever I eller vi at være bekymrede for jeres barns trivsel eller udvikling, afholder vi en samtale, hvor vi sammen kan få ro til at tale om det. I kan altid bede om en samtale, og vi tager selvfølgelig initiativ, hvis vi vurderer, at der er brug for det.

• Hvad gør jeg hvis jeg er utilfredshed med noget i institutionen?

Oplever I utilfredshed med forhold i institutionen eller i forhold til handlinger omkring jeres barn, vil vi gerne tale med jer om det ansigt til ansigt - og ikke via den digitale platform.

Det er vigtigt, at vi gennem dialog kan drøfte situationen - og helst så tidligt som muligt - så vi kan få bragt klarhed over den og finde konstruktive løsninger sammen.

Pædagogikken

● Hvordan er de pædagogiske principper i Sølund i forhold til:

a. Problemer med et barns adfærd/trivsel

I Sølund har vi konstant fokus på barnets trivsel og udvikling af dets alsidige kompetencer. De personlige og sociale kompetencer har vores særlige fokus, da betydningen af at føle sig set og betydningsfuld som den man er samt at opleve sig som en del af et fællesskab, er grundlaget for at barnet trives og udvikler sig.

Vi er konstant opmærksomme på, hvordan jeres barn udvikler sine alsidige kompetencer og om barnet har adgang til sociale fællesskaber. Vi drøfter både det enkelte barns og gruppens ressourcer og udfordringer. Gennem observationer af barnet og gruppen får vi øje på, hvad der sker i gruppen og med barnet i gruppen, hvordan gruppen kan bruges til at styrke det enkelte barns udfordringer, og hvordan barnets ressourcer kan bruges i gruppen. Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer og kompetencer og støtter og udfordrer det, der hvor det er gavnligt for barnet og dets udvikling.

Vi inddrager jer som forældre i vores overvejelser og drøftelser og i hvordan I kan støtte og udfordre jeres barn derhjemme.

b. Fri leg

Vores fokus i Sølund er at blive rustet som menneske - personligt og socialt - at kunne agere i sin verden og indgå kompetent i sociale fællesskaber. Disse læreprocesser kan børnenes fri leg med ligesindede være med til at understøtte.

Den fri - selvorganiserede og spontane - leg er barnets naturlige måde at udtrykke sig på og et udviklings- og læringsrum, hvor barnets øver sig og afprøver alsidige kompetencer – se ”legen belyst i forhold til læreplaner” på hjemmesiden

Børnene vokser, lærer og udvikler sig gennem den fri leg. Her finder børnene ægte glæde, og de skaber sig selv gennem relationer til andre betydningsfulde voksne og børn.

De voksnes rolle i Sølund er overordnet at støtte og udfordre børnene i udvikling af alsidige kompetencer.

I forhold til børnenes leg har de voksne mange forskellige roller:

• Rammesættere – at skabe tydelige rammer og rum for børnenes udfoldelse og leg
• Vejledere – at vejlede i kommunikationen mellem børnene
• Mæglere – at mægle i konflikter og reflektere med børnene
• Omsorgsgivere – at drage omsorg og støtte i at gennemleve følelser som opstår
• Inspiratorer – at komme med gode ideer og input samt ”erfaringsmateriale” til lege gennem viden, natur- og kulturoplevelser
• Rekvisitører – at skaffe rekvisitter og ”erfaringsmateriale” til lege f.eks. gennem ture i natur og kultur
• Instruktører – at være igangsættende
• Inklusionsmedarbejder– at hjælpe børnene med at få adgang til og give andre adgang til deltagelse i leg og fællesskaber
• Rollemodeller – at være nærværende, aktiv og engageret – ved selv at lege.

 

Regler og retningslinjer

1. Sukkerpolitik

Vi ønsker ikke en fanatisk tilgang til sukker og er af den holdning, at et totalt forbud kun gør sukker mere interessant. Vi har altså ikke en nul-sukker politik, men tilstræber at begrænse sukker mest muligt. Sukker fylder derfor ikke i institutionens dagligdag. Vi vil gerne begrænse børnenes sukkerindtag, så det er forældrene der har overblikket over og ansvaret for hvor meget sukker børnene får.

Det betyder at:

Sukker bruges velovervejet i køkkenet - typisk som krydderi i forbindelse med tilsmagning eller i syltning, at der ikke serveres sukker til morgenmaden, og at der bruges ikke sukkerholdigt pålæg som chokolade og syltetøj. (se vores Mad- og måltidsmanifest)

Der er undtagelser, men stadig tænkes der over mængden af sukker, og der suppleres med frugt og grønt. Undtagelserne er fx:

• Julefest: Børnene får risengrød med kanelsukker, æbleskiver med syltetøj og en lille godtepose af julemanden. Forældrene er med til festen og kan selv styre barnets sukkerindtag.
• Fastelavn: Børnene får boller med glasur; i fastelavnstønden er der rosiner til vuggestuebørnene og til børnehavebørnene en mini slikpose.
• Indimellem kan der bages, laves marmelade eller lignende med børnene, så længe det har et pædagogisk formål og børnene deltager aktivt.
• Fødselsdage og ”afskeder”: Det er altid dejligt, når børn og forældre ønsker at tage noget med og markere, når barnet fejrer fødselsdag eller skal tage afsked med institutionen. Børnene må her gerne have noget ”lækkert” med hjemmefra. Vi vil ikke fratage børnene den glæde de har ved at være med til at bage en kage derhjemme, men vi opfordrer forældrene til at begrænse mængden af det ”usunde”, der deles ud samt til at tale sammen, så det ikke bliver et sukkerorgie f.eks. på ”fælles afskedsdage”.

Til hjemmefødselsdage kan vi kun opfordre til, at forældrene er opmærksomme på at begrænse sukkermængden, og på at børnene i perioder er til mange fødselsdage.

Særligt i forhold til vuggestuebørnene opfordrer vi forældrene til at tænke i sundere alternativer.

b. fødselsdage

Vi vil meget gerne være med til at fejre jeres barns fødselsdage. Det kan foregå i institutionen - i byen eller udflytteren - eller hjemme hos jer. Det er op til jer, hvordan I ønsker at holde det, og vi samarbejder om det rent praktiske.

Fødselsdagen fejres i barnets gruppe; vi synger fødselsdagsang og barnet kan dele ud (se under vores sukkerpolitik).

Det er op til jer, hvor meget I vil gøre ud af det - særligt de helt små børn har ikke egentlig forståelse af, hvad det vil sige at have fødselsdag og blive fejret.

Fødselsdage i hjemmet:

Vi ønsker ikke at sætte faste regler op for, hvordan I skal holde fødselsdag for børnehaven hjemme hos jer. Det ligger os fjernt.

Vi går som udgangspunkt ikke til fødselsdage hjemme hos jer i vuggestuealderen. Det kan i denne alder være voldsomt intimiderende for barnet at have de jævnaldrende kammerater på besøg, som indtager barnets legetøj og enemærker. Barnet kan således komme på overarbejde frem for at have en god oplevelse.

I børnehaven vil vi gerne komme på besøg og fejre jeres barns fødselsdag. Dog anbefaler vi at holde hjemmefødselsdage fra 4 år, da det stadig kan opleves overvældende for barnet. Børn er dog udviklingsmæssigt meget forskellige, så tal med personalet om det.

Rent praktisk laver vi en aftale om en dag, der passer ind i jeres og vores planlægning, og vi aftaler, hvor mange børn I har plads til, og hvad traktementet skal være.

Af hensyn til den øvrige børnegruppe, som er hjemme og et fornuftigt brug af ressourcer er der brug for jeres hjælp. Vi sender én voksen sammen med børnegruppen, og I hjælper med at hente og bringe fx i vores Christianiacykler.

Tidsrammen for et fødselsdagsbesøg vil oftest være med afhentning ved 9.30/10-tiden og hjemkomst til institutionen kl. 14.

Det er personalet, der finder ud af hvilke børn, der skal med til fødselsdag, men barnets venner vil naturligt være en del af selskabet.

Hjemmefødselsdage skal af logistiske grunde falde i de uger hvor barnets børnehavegruppe er hjemme i byen.

I er dog også meget velkomne til at tage med og fejre fødselsdag i udflytteren. I så fald laves ligeledes aftale med personalet om, hvilken dag der passer.

Til fødselsdage sørger vi for, at fødselsdagsbarnet får en lille ”gave” - en ting børnene har lavet i institutionen.

I forbindelse med private fødselsdage udenfor institutionens regi anbefaler vi, at I rådfører jer med personalet i forhold til udvælgelse af børn. Indbydelser må ikke deles ud/hænges op i institutionen.

c. Legetøj

Børnene må gerne have legetøj og cykler med hjemmefra. Børnene vil som regel gerne vise deres kammerater de ting, de har derhjemme samt bruge dem i fælles leg. Vi bruger derfor bevidst børnenes eget legetøj som middel i udvikling af børnenes sociale kompetencer. Børnene øver sig i de sociale færdigheder; at kunne dele, låne og bytte. Hvis det bliver for svært for barnet har vi et sted, hvor legetøjet kan parkeres for en stund – og så kan man øve sig igen, når man er klar til det.

Vi forventer, at det er jer som forældre, der tager stilling til om jeres barn må have legetøj med, som det er særligt glad for. I må være indstillet på, at det kan blive væk eller gå i stykker.

d. Sikkerhed

Sølund er en åben aldersintegreret institution, hvor små og store børn bevæger sig imellem hinanden det meste af dagen. Det fungerer rigtigt godt for børn og voksne, men det stiller krav til en fælles skærpet opmærksomhed på børnenes sikkerhed.

I kan som forældre i høj grad bidrage til at skabe et sikkert miljø i institutionen.

Det kan I gøre ved at undgå:

• Snore i tøjet, lange halstørklæder, halskæder, sjippetove
• Plastikposer i garderoberne
• Nødder i madpakkerne
• Små hårspænder og andre små-dimser
• Neglelak
• Spidse genstande
• Legetøj som kan øge risikoen for de små børns sikkerhed

 

Det er desuden ALTID kun personalet, der åbner rum og legepladsen. Låser I f.eks. døren til legepladsen op for at stille cyklen ud, eller åbner I et rum, som er lukket med krog, skal der ALTID låses/lukkes af igen.

Nogle store børn kan selv åbne hoveddøren når I skal hjem… det må de ikke!

Ingen springer over lågen mellem legepladsen og Ryesgade – heller ikke voksne.

Det er jer som forældre der tjekker børnene ind og ud – IKKE børnene. Det er stadig vigtigt at I siger farvel til en voksen i den afdeling, hvor jeres barn hører til.

d. Fravær – sygdom og fridage.

Hvis jeres barn er syg, holder en fridag eller kommer senere end normalt vil vi gerne have besked så tidligt som muligt – og helst i AULA.  Det betyder meget for planlægning af ressourcerne. Desuden er det rart i forhold til planlægning af dagen, ture ud af huset og ved dagens sammensætning af børnegrupper, at vide om jeres barn kommer. Det er også vigtigt i forhold til evt. smitte.

Har jeres barn været syg, er det ikke nødvendigt at ringe hver dag og konfirmere det. Hvis jeres barn har været syg i flere dage eller en uges tid, vil vi dog gerne høre fra jer, om hvordan det går.

I kan raskmelde jeres barn i AULA.

e. For syg til at være i institution?

Udgangspunktet for at have en god dag i en institution, er at man er frisk og rask.

Jeres barn er derfor for sygt til at komme, når det ikke kan følge en normal hverdag. Med en normal hverdag mener vi, at barnet har energi og overskud til at deltage i de aktiviteter, der hører til hverdagen såsom at være ude, være aktiv og kunne klare udfordringer i samvær med de andre børn, på samme niveau som det plejer.

At et halvsygt barn ”insisterer” på at komme i børnehave, er IKKE argument nok for at komme i institution. Hvis jeres barn ”bare” har en rigtig dårlig dag, vil vi også kontakte jer og evt. drøfte om I kan hente tidligere.

f. Medicin

Vi giver ikke medicin i institutionen. Hvis børn skal have medicin pga. akut sygdom skal de blive hjemme. Medicin i forbindelse med kronisk sygdom vil som regel kunne gives morgen og/eller aften. Hvis der skal gives medicin i institutionen skal det være lægeordineret, og der bør foreligge en skriftlig vejledning og instruktion i institutionen fra behandlende læge. Hvis jeres barn skal hentes af andre og derfor har medicin med i institutionen, er det vigtigt at I kontakter personalet, så det kan opbevares utilgængeligt for børnene.

g. Mødetid

I Sølund har børnene fleksibel mødetid.

Det betyder, at jeres barn ikke SKAL afleveres inden et bestemt tidspunkt. Familier har i dag meget forskellige vilkår og arbejdsrytmer, og vi vil gerne imødekomme, at I kan have så meget tid med jeres børn som muligt, og ønsker ikke at presse jeres hverdag yderligere. Herudover skaber den fleksible mødetid et mere roligt flow omkring afleveringerne.

Vi lærer hurtigt jeres afleverings/afhentningsmønster at kende, men vil gerne vide, hvis I har behov for at aflevere tidligere eller hente senere end normalt.

Vi blander os som hovedregel ikke i tidspunktet for aflevering. Kun hvis vi oplever, at det kan have betydning for jeres barns trivsel og adgang til og deltagelse i legefællesskaber, taler vi med jer om at ændre jeres afleveringsmønster.

I børnehavebarnets udflytteruger er der dog ingen fleksibel mødetid. Barnet skal med bussen og den kører kl. 8.30. Udflytterbørnene kan afleveres i institutionen indtil 8.15 hvor gruppen går til bussen , og kan gå med tilbage til institutionen efter bussen kommer hjem. 

Huset

● Hvordan er organiseringen af Sølund?

Struktur og organisering

Personalet i huset er opdelt i to faglige teams: 
Et børnehaveteam med 7 voksne fordelt på de to grupper.

Et vuggestueteam med 9 voksne fordelt på tre grupper/baser.

Børnehaveteamet er til hverdag opdelt i 2 grupper, hvoraf den ene er i institutionen på Nørrebro og den anden er i udflytteren i Jægerspris. Personalet arbejder dog stadig tæt sammen om det pædagogiske indhold, så der er rød tråd i den pædagogiske tilgang og aktiviteterne. Vi har en fast medarbejder i udflytteren sammen med en studerende og en hjemme i institutionen. De fungerer som bindeled mellem de to grupper.

Baserne i vuggestuen er: 

• Lille-basen (9 mdr-1½ årige; modtagelsen)
• Mellem-basen (1½-2 årige)
• ”Storebasen” (2-3 årige; før-børnehave gruppe) 

Baserne i børnehaven er: 

• Gruppe 1
• Gruppe 2

Baserne i vuggestuen er aldersopdelte, hvilket betyder, at børnene flytter base flere gange i løbet af deres tid i institutionen. Børnene følges med deres jævnaldrende legekammerater, hvorfor det er et vigtigt fokuspunkt i vores hus at oparbejde gode venskabsrelationer frem for en afhængighed af voksne. Udvikling af barnets trygge tilknytning til de voksne på baserne er dog et vigtigt fokus for os med henblik på at give den tilstrækkelige omsorg og tryghed til at børnene får mod på tilpasse udfordringer og hermed udvikler sig. I vores struktur oplever børnene dog tidligt, at alle voksne er tilgængelige for dem, og dette har vi erfaret gennem mange år som en stor styrke for både børn og voksne i vores daglige liv med hinanden.

I børnehaven er grupperne aldersintegrerede for at bevare børnenes mulighed for at lære af samværet med hinanden på tværs af aldre også, når de er i udflytteren. Relationerne til de voksne er fortsat et vigtigt afsæt for børnenes positive udvikling, men gode relationerne til de andre børn bliver mere betydningsfulde i børnehavealderen. Derfor sammensættes de to børnehavegruppe i videst muligt omfang på baggrund af allerede eksisterende eller potentielle legerelationer på i børnegruppen på Storebasen.

○ Faste baser og kontaktpersoner

Barnet er knyttet til en base/gruppe, når det starter i institutionen, og det er de voksne i gruppen, der er forældrenes kontaktpersoner.

I løbet af barnets tid i institutionen rykker barnet fra base til base sammen med dets jævnaldrende kammerater. Da husets pædagogik er struktureret med afsæt i principper om åbne døre og børnenes frie bevægelighed sker overgangen fra en base til den næste som en naturlig og flydende overgang afstemt efter barnets udviklingsniveau.

Der arbejdes målrettet med overgangene mellem Mellembasen og Storebasen samt Storebasen til børnehaven fx ved fælles ture, aktiviteter og rutiner. I barnets overgang til børnehaven laves der ture til udflytteren.

○ Frihed og tryghed i den åbne struktur
De åbne døre og børnenes fri bevægelighed gør, at børnene i dagligdagen kan blande sig med hinanden aldersmæssigt i leg og samvær og dette giver voksne og børn et gensidigt kendskab til hinanden i hele huset.
Børnene oplever på den måde alle voksne som nogle, der er tilgængelige i dagligdagen og alle voksne har en åben og imødekommende tilgang til alle børn.
Når der sker forandringer – i personale- eller børnegruppen – oplever vi at børnene er mindre sårbare overfor, hvilke personaler der er fraværende på grund af ferie, sygdom eller personalerokeringer i huset.

Personalet samarbejder dagligt om organiseringen; de fordeler sig i forhold til dagens aktiviteter og i og uden for huset og er således på skift stationære på rummene og med børnegrupperne over tid. 
For at tilgodese børnenes fri bevægelighed er det nogles opgave at holde overblik og være til rådighed med hjælp og omsorg i alrummet, således at andre kan fordybe sig i aktiviteter med børnene på baserne, i værkstedet, på legepladsen og på ture.